Rocca di Montegrossi

Rocca di Montegrossi ligger i området Gaiole in Chianti. Vinmarkerne er sydligt eksponeret, dækker et areal på omkring 12 ha. fordelt på 9 ha. med Sangiovese, 1 ha. Canaiolo, 1,5 ha. Merlot og 0,5 ha. Malvasia. Beplantningstætheden er 3.300 pr. ha. i de gamle vinmarker og 5.208 i de nye. Udbyttet pr. ha. er meget lavt, da målet er at udvælge de bedste druer.Vigneto San Marcellino har navn efter vinmarken, som omgiver landsbykirken af samme navn. Det var her, at betegnelsen Chianti for første gang blev brugt i de pavelige registre fra tolvhundrede- tallet: "plebs in Sancti Marcellini in Kiantis". Denne Riserva-vin fremstilles kun i de bedste år, på en præcis udvælgelse af druerne i stedets bedste vinmark: 90% Sangiovese, 5% Canaiolo og 5% Merlot. Vinen lagres i små 20 hl. og 5 hl. Allier-egefade. Derefter lagres vinen yderligere 1 år på flaske. Der fremstilles omkring 5.000 flasker. Geremia fremstilles også kun i de bedste år, og har navn efter grundlæggeren af Ricasoli Firidolfi-slægten Den fremstilles kun af de allerbedste druer (90% Sangiovese og 10% Merlot) med lang gæring og manuel pigeage. Den udvikles i ca. 15 måneder udelukkende i Allier-barrique og derefter 1 år på flaske. Der fremstilles ca. 2.500 flasker.

Det ny Vinsantaio

Det ny Vinsantaio

Vin Santo

I begyndelsen af oktober høster Marco Ricasoli-Firidolfi sin halve hektar med Malvasia Bianco del Chianti efter druerne havde haft en lang modningsproces i de luftige og solbeskinnede vinmarker. Han hængte derefter drueklaserne op, en klase ad gangen, på de 160 flytbare racks i ejendommens fantastiske VinSantaia. Der hængte de til tørre indtil februar.

VinSantaia er et 90 m2 stor rum under taget med vinduer, som leder luften ind, hvor druerne kan tørre langsomt og naturligt medens de bliver angrebet af botrytis eller ”ædel råd”. Under Marco Ricasoli´s direkte overvågning, holder vineriets eksperter meget nøje øje med stadierne i det at frembringe en stor Vin Santo. Hver 10. dag gennemgåes alle druerne og enhver beskadiget drue fjernes straks. En stor hjælp i dette arbejde er de bevægelige racks, som nemt rolles fra een position til en anden.. Når denne fase afsluttes har druer (eller rosinerne, som de nu er blevet til) opnået en meget høj sukkerkoncentration, hvorefter de presses meget forsigtigt i en moderne presse. Mosten holdes forsigtigt på små fade – kaldet caratelli – på 50 eller 100 liter. Disse specielle fade er lavet af forskellige slags træ, for at fremhæve smagselementerne i den færdige vin: kirsebærtræ, egetræ og morbærtræ. Når vinen er forseglet i disse caratelli, efterlades de i på loftrummet for at gære og modne langsomt i 6 til 7 år følgende de stigende og faldende temperatur hen over året.

Efter næsten 7 års lang ventetid, er ca. 4.000 flasker (0,375 liter) af denne ekseptionelle nektar klar til at blive frigivet.

Årsagen til at bruge den ”Lilliputian” flaskestørrelse til Vin Santo har 2 årsager: De plukkede druer giver kun en udnyttelse på 15%, når der laves ”stor” Vin Santo, så der er meget lidt af den. Men Marco Ricasoli føler også at denne vin er så speciel og så bekostelig at lave, at normale markedsbetingelser ikke kan bruges på denne vin. Ejhendommen har kun lige break even på denne vin, og det omfatter ikke de mindre gode årgange, hvor Vin Santoen måske ikke engang når så langt som til flasken. 1996 var en sådan årgang, hvor Marco Ricasoli ikke følte, at den var værdig til at bære Rocca di Montegrossi mærket.

“For mig” siger Marco “er Vin Santo ren poesi I flydende form. Jeg har altid haft et helt specielt forhold til denne vin og jeg vil vedblive at lave den – ligegyldigt hvad markedet siger”. Vi ved, hvad vinens aftagere tænker: De værdsætter utrolig højt denne exceptionelle kvalitet i dette flydende guld, fordi det hvert år bliver sværere og sværere at få fat i den.

Del siden